Når man taler om testamenter, mener man normalt den type dokument, som man opretter eller udfylder, mens man er i live og ved sin fornufts fulde brug, og hvor man fortæller, hvad man ønsker, der skal ske med ens jordiske gods og formue, efter at man er død. Regler for almindelige testamenter findes i arveloven.

Derudover findes der livstestamenter og plejetestamenter:

• I et livstestamente kan patienter i det almindelige sundhedssystem oplyse, at de ikke vil udsættes for livsforlængende behandling ved dødelig sygdom, ved hjernedød eller lignende. Ifølge sundhedsloven skal lægerne rette sig efter et livstestamente. Livstestamenter kan mod en betaling på 50 kr. optages i livstestamenteregistret, som findes på Rigshospitalet i København.

• I et plejetestamente kan personer med en demensdiagnose oplyse om deres ønsker for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg. Ifølge serviceloven skal kommunen så vidt muligt respektere et plejetestamente.

Det psykiatriske testamente er et dokument, som man opretter eller udfylder, mens man er ved sin fornufts fulde brug, og som fortæller, hvilken behandling man ønsker – og hvilken behandling man ikke ønsker – hvis man skulle blive udsat for psykiatrisk frihedsberøvelse og eventuelt tvangsbehandling efter psykiatrilovens bestemmelser. Det psykiatriske testamente er endnu ikke omtalt i nogen dansk lov. I en vejledning til psykiatriloven tales der om forhåndstilkendegivelser, som skal indføres i patientens journal, og som så vidt muligt skal være vejledende for overlægens overvejelser om behandling, men lægen har ikke pligt til at respektere en sådan forhåndstilkendegivelse. Det psykiatriske testamente er i juridisk forstand en sådan forhåndstilkendegivelse.

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) ønsker og arbejder for, at lovgivningen ændres, så psykiatriske testamenter bliver gjort juridisk bindende og skal respekteres. Derfor udgav LAP i 2006 sit eget forslag til Psykiatrisk testamente (med vejledende kommentarer) som en pjece i A4-format. Selve det psykiatriske testamente er på fire sider, og det sidder i midten af den hæftede pjece, således at det kan tages ud, enten før eller efter at det udfyldes. Resten af hæftet indeholder vejledende kommentarer og har desuden nøjagtigt de samme pladser til at udfylde som selve testamentet, således at hæftet kan bruges som en kladde, inden man udfylder det egentlige psykiatriske testamente.

Nu foreligger Psykiatrisk testamente i anden udgave, som er revideret lidt i forhold til første udgave. Anledningen til revideringen var den nye psykiatrilov, som trådte i kraft 1. januar 2007. Ændringerne i psykiatriloven afspejler sig kun i de vejledende kommentarer, mens ændringerne i selve testamentet er rettelser af hensyn til overskueligheden samt tilføjelser af idéer, der er fremkommet siden tilblivelsen af første udgave. Revideringen, der førte til anden udgave af testamentet, blev udført af LAP’s tvanggruppe, som jeg er medlem af.

Psykiatrisk testamente er opdelt i tolv punkter, og her følger overskrifterne med en kort redegørelse for hvert punkt:

1. navn, cpr-nummer, adresse. Dette giver sig selv, medmindre man er hjemløs. Så skal man skaffe sig en adresse, hvor man er tilmeldt folkeregisteret, selv om man ikke bor på adressen.

2. Behandling/hjælp jeg ønsker/ikke ønsker. Dette punkt er selve kernen i det psykiatrisk testamente. Her skal man skrive, hvilken behandling man ønsker; herunder hvor man vil indlægges, hvilken medicin man vil tage, osv. Man kan ligeledes skrive, hvilken behandling man ikke ønsker.

3. Andre forhold under indlæggelse. (Nyt punkt i anden udgave) Her kan man anføre sine ønsker om ret til selvbestemmelse, f.eks. med hensyn til besøg, post, brug af telefon og e-mail m.m. Hvis man har kæledyr eller planter, der kræver pasning, kan man også nævne det her.

4. patientrådgiver. Når man udsættes for psykiatrisk tvang, kræver psykiatriloven, at man beskikkes (tildeles) en patientrådgiver. Hver region har en liste over patientrådgivere, som beskikkes efter tur. Hvis man kender og foretrækker en af disse patientrådgivere, eller hvis man foretrækker er person, der ikke er på regionens liste, kan man anføre det her.

5. Bisidder. (Nyt punkt i anden udgave) Som oftest kan man få lov til at have en bisidder, som kan hjælpe en med at få stillet de rigtige spørgsmål og med at huske svarene, med til møder og samtaler. Her kan man anføre, hvem man vil have som bisidder, og hvilke møder, man ønsker denne med til, samt hvilken grad af aktindsigt, man ønsker, at denne skal have.

6. underretning af familiemedlemmer og/eller andre personer. Her kan man anføre, hvilke familiemedlemmer og/eller andre personer, der skal have oplysninger om, hvor og hvornår man er blevet indlagt. Desuden kan man anføre hvilken grad af aktindsigt, man ønsker, at disse skal have.

7. Medicinske forsøg. Her kan man på forhånd give til kende, om man vil inddrages som forsøgsperson i biomedicinske forskningsprojekter.

8. obduktion ved død. Her kan man ønske, at der bliver foretaget en obduktion, hvis man dør under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

9. pårørendes aktindsigt ved død. Her kan man tilkendegive, om de nærmeste pårørende (som anført i pkt. 6) må få videregivet oplysninger fra ens journal, hvis man dør i forbindelse med behandling.

10. Bemærkninger. Her kan man skrive evt. bemærkninger, som ikke passer ind i resten af skemaet.

11. Gyldighedsperiode og tilbagekaldelse/underskrift. Her skriver man under på det psykiatriske testamente med angivelse af sted og dato for underskriften.

12. Attestation ved vidner. Her skal to vidner attestere, at underskriften er ægte, og at man er ved sin fornufts fulde brug ved underskrivelsen.

Psykiatrisk testamente kan rekvireres hos LAPs sekretariat på email lap@lap.dk eller telefon 66 19 45 11. Det kan også ses på og downloades (hentes) fra LAPs hjemmeside www.lap.dk. Her er der både en version, som man kan udskrive og derefter udfylde i hånden, og faktaboks: en version, som kan udfyldes i Word eller OpenOffice, inden man udskriver det og skriver det under.

Hvis man har brug for mere hjælp til og vejledning i udfyldelsen af det psykiatriske testamente, er der tre forslag i de vejledende kommentarer:

1. Medlemmer af LAP kan kontakte vores juridiske rådgivning på email jurist@lap.dk eller telefon 70 27 11 85 eller vores sekretariat på email lap@lap.dk eller telefon 66 19 45 11.

2. Spørg din støtte- og kontaktperson eller bostøtte om hjælp.

3. Kontakt den lokale forening af psykiatribrugere i dit område. Måske kan I lave en gruppe, der hjælper hinanden med at lave psykiatriske testamenter. Oplysninger om de lokale foreninger kan findes på LAPs hjemmeside www.lap.dk.

LAP’s fornemste ekspert udi det psykiatriske testamente er uden tvivl vores udviklingskonsulent Karl Bach Jensen, men han er jo en travlt optaget person, så hvis I er en gruppe eller en lokalforening, der ønsker hjælp til og vejledning i det psykiatriske testamente, vil vi i LAP’s tvanggruppe gerne stille os til rådighed. Kontakt os via LAP’s sekretariat. Vi overvejer også at gennemføre et eller flere kurser, hvor vi vil lære folk at hjælpe andre med at udfylde deres egne psykiatriske testamenter, men dette er endnu på idéstadiet.

Det psykiatriske testamente er dog et af emnerne på kurset ”Hjælp, der hjælper”, som LAP gennemfører i dagene 26. - 28. november 2009.