Satsreguleringspuljens etablering og fordeling.
I 1990 indgik den daværende regering, bestående af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre, en aftale med Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, CentrumDemokraterne og Kristeligt Folkeparti om den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne, jf. lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent.
Aftalen betød, at der blev indført en automatisk regulering af overførselsindkomsterne, dog således, at der under visse forudsætninger afsættes et beløb, som overføres til den såkaldte satsreguleringspulje. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er hensigten, at puljebeløbet fordeles mellem pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere i forhold til deres samlede andel af overførslerne.
Overførselsindkomster er i bemærkningerne defineret som offentlige ydelser, der udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter og som tilskud, der gives afhængigt af familie- og boligforhold. Det drejer sig ifølge bemærkningerne om arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp efter bistandsloven, efterløn, førtids- og folkepension, børnetilskud, boligstøtte mv. Satsreguleringspuljen er med tiden blevet en betydelig økonomisk ordning. Den akkumulerede pulje er i 2001 på knap 4 mia. kr., og vil i 2010 udgøre 8,5 mia. kr., såfremt den nuværende udvikling fortsætter.
Loven om en satsreguleringsprocent omhandler først og fremmest en række tekniske bestemmelser, til brug for regulering af overførselsindkomsterne. Der er ikke fastsat bestemmelser, der vedrører forvaltningen af satsreguleringspuljen. Satsreguleringspuljen anvendes til en lang række forskelligartede initiativer, og finansierer både lovbundne bevillinger, puljer og tilskud til institutioner mv. De fleste initiativer udmøntes på Socialministeriets område. Finansieringen af permanente initiativer udgør størstedelen af den akkumulerede pulje. Til administration af en række puljer – finansieret af satsreguleringspuljen – overføres op til 3 % af bevillingen til departementer og styrelser.
Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning, hvorved bevillinger overføres fra generelle reguleringer af overførselsindkomster til en række initiativer, som i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere, der har bidraget til satsreguleringspuljen. kilde : Beretning til statsrevisorerne om satsreguleringspuljen , November 2002 RB B103/02
Det fremgår også af beretningen, at der er foretaget justeringer af loven flere gange gennem tiden. Men ingen af disse har berørt formålet som nævnt i bemærkningerne. Dog nævnes det i beretningen, at der udmøntes bevillinger via satspuljemidlerne, som ikke helt synes at falde ind under formål med loven.
Man kan ud fra lovens formål godt stille spørgsmål ved om bevillingen til det 4 årige forsøg med ”Tvungen opfølgning”, er et sådant eksempel.
”Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning, hvorved bevillinger overføres fra generelle reguleringer af overførselsindkomster, til en række initiativer som i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere, der har bidraget til satsreguleringspuljen.”
Det er ordet ”Tilgodeser” der er i spil her, idet man kan spørge om forsøget kommer ind under begrebet ”Tilgodeser”.
Fakta: Satspuljen opstår ved, at man undlader at lønog prisfremskrive overførselsindkomsterne fuldt ud. Folkepensionen, førtidspensionen, sygedagpengene, revalideringsydelsen, kontanthjælpen og arbejdsløshedsdagpengene stiger simpelthen ikke i takt med, at priserne og lønningerne i samfundet i øvrigt stiger. Her lige hvad 4 grupper på overførselsindkomster indbetaler til puljen i 2009:
Enlig folkepensionist 4.968 kr.
Kontanthjælpsmodtager, forsørger 5.904 kr.
Dagpengemodtager 7.800 kr.
Førtidspensionist 6.228 kr