Svar på indlægget ”Nej til dødslister” af Henrik Preben Perregaard i Medlemsbladet LAP nr. 3 2009, side 25.

Kære Henrik

Tillykke med at du har levet i 63 år, tillykke med at du har (over)levet i 22 år med skizofreni og tillykke med, at du har et godt og aktivt liv, hvor du bl.a. har været i stand til at forfatte tre bøger. Alle med psykiske lidelser burde kunne regne med at leve lige så godt lige så længe, som du allerede har gjort; ja, endnu længere ligesom alle andre borgere i Danmark kan regne med (jeg håber selvfølgelig, at du må leve længe endnu).

Desværre gik det ikke sådan for de psykiatribrugere, hvis skæbner vi ønsker at sætte fokus på i den planlagte kommende kampagne. De døde alle, længe før de nåede den relativt høje alder, som du har nået. Disse tidlige dødsfald skyldes med stor sandsynlighed, at de pågældende ikke kunne tåle den medicin, som de fik, især ikke i de mængder, som de fik. Du har været heldig, at du har kunnet tåle den medicin, som du har fået, i de mængder, som du har fået. Mange andre har ligesom du været heldige. Vi er dog mange, der mener, at de, der dør som følge af den medicin, som de får, ikke blot skal afskrives med en bemærkning om, at ”de var uheldige”.

I LAP arbejder vi meget med recovery-tankegangen, som siger, at alle sindslidende – også dem med skizofrenidiagnose – kan komme sig og få et bedre liv. Når nogle siger, at en trediedel af alle med skizofreni er ”håbløst fortabt, fordi medicinen ikke virker på dem”, skyldes det vanetænkning og ensidig fokusering på medicin som behandlingsform. Hvis man i behandlingssystemet løsriver sig fra denne vanetænkning og bruger andre behandlingsformer end (udelukkende) medicin, behøver man altså ikke at opgive en trediedel af dem med skizofrenidiagnose, og man behøver heller ikke at udsætte sine patienter for en stor risiko for en alt for tidlig død.

Derfor er vi en gruppe, der arbejder på at lave en kampagne, der skal sætte fokus på disse dødsfald, for at reducere antallet af dem så meget som muligt; ja, allerhelst fjerne dem helt. Der er på ingen måde tale om en hetz mod mennesker, der tager medicin, og vi laver selvfølgelig heller ikke dødslister over disse. Vi mener blot, at man skal kunne tage sin medicin, uden at man behøver at frygte, at man dør af den.

I gruppen mener vi også, at døden er en meget dramatisk bivirkning ved enhver type medicin. Derfor har vi også valgt en dramatisk arbejdstitel til den kampagne, som vi forbereder. Vi kalder den ”Psykiatrisk medicin dræber-kampagnen”. Vi ved godt, at det ikke er al psykiatrisk medicin, der dræber, og at den medicin, der nogle gange dræber, ikke dræber altid. Alligevel vælger vi at være dramatiske for effektens skyld. Læg også mærke til, at der er tale om en arbejdstitel for kampagnen. Måske vælger vi et nyt navn, inden kampagnen finder sted, eller måske laver vi kampagnen uden et egentligt navn. Tidligere kaldte vi det for ”Hvide kors-aktionen”, fordi vi vil symbolisere dødsfaldene med hvide kors. Korsene er også for den dramatiske effekts skyld.

Vi søger at skaffe grundig dokumentation for et mindre antal (10-15) af disse dødsfald, og måske vil vi også lave en længere liste over afdøde, men altså alt sammen med det formål at formindske forekomsten af disse unødvendigt tidlige dødsfald. Hvis vi lader som ingenting, og alle andre lader som ingenting, hvad angår disse dødsfald, vil unge mennesker blive ved med at dø som følge af medicin, som de får i psykiatrien, og det vil vi ikke acceptere.

Vi er naturligvis også dybt berørte af de mange selvmord, der forekommer i og omkring psykiatrien, uanset om de skyldes manglende behandling, eller om de skyldes frygt for og utilfredshed med den ”behandling”, som tilbydes. Der er imidlertid andre, der arbejder med at registrere og forebygge disse selvmord, og vi har altså valgt at arbejde med dødsfald på grund af (over-)medicinering, som ikke ret mange andre beskæftiger sig med.

Hvis LAP overhovedet bør skamme sig over noget, kan det kun være over, at vi ikke er nået længere, end vi er, med at forebygge og begrænse de for tidlige dødsfald i psykiatrien, uanset om de skyldes medicin eller selvmord eller andre ting. Derimod er der mange andre med tilknytning til og ansvar for og i psykiatrien, der virkelig burde skamme sig.

Vores plan er, at kampagnen skal finde sted i perioden fra og med lørdag d. 10. april 2010 til og med søndag d. 25. april 2010, og da det er vores hensigt, at kampagnen skal bestå af lokale aktioner i mindst ti byer (vi ved endnu ikke hvilke) over hele Danmark, kommer vi sandsynligvis også et sted i nærheden af, hvor du bor, og så håber jeg, at du vil møde op, så vi kan få en personlig samtale om dette og om andre emner.

Med venlig hilsen
Jan Stig Andersen
Medlem af LAP’s psykiatrisk medicin dræber-kampagnegruppe