Det er med stor interesse og glæde, at man ser endnu en bog i gruppen af bøger der gør op med den klassiske somatisk baserede psykiatri.

Forfatterne Sandra Escher og Marius Romme har samlet 50 recovery historier omkring begrebet ”stemmehøring”. Bogen er tredje bog i en serie omkring nytolkningen af dette begreb.

En nytolkning der giver plads til det normale i at kommunikere med indre stemmer. Jeg skriver ”det normale” bl.a. fordi vi alle på en eller anden måde kender til ”indre stemmer”. Lad mig i forbigående nævne: ”Samvittighedens stemme” eller citat: ” Jeg lytter til mit inderste jeg der siger ” Johanne Louise Heiberg i Erindringer Slageren ”Jeg snakker med mig selv” Faktisk er de indre stemmer en del af vores fælles kulturarv, en arv vi har fælles med alle kulturer, idet begrebet er kendt i dem alle.

Derfor synes det også sært, at det har taget så mange år, inden der kommer bøger frem, der gør op med den ensidige anormalitetsopfattelse, der har hersket og desværre stadigt hersker, omkring den form for stemmehøring, hvor stemmen overtager kontrollen. Naturligvis er det et problem, når stemmen styrer, men det er ikke, som forfatterne gør opmærksom på, en tilstand i hjernen, der kan medicineres væk.

Personligt har jeg en ide om, at når dette sker, har det noget at gøre med omverdenens manglende accept af personens kontakt med de indre stemmer.

Hvor ofte høre man ikke voksne sige til børn: ”Hold så op med de fantasier”. Hold så op med at være en hel person, er jo det, de voksne siger. De gør det at have stemmer og usynlige venner, man snakker med, til noget skamfuldt, man skal skjule eller fortrænge. Fortrængte følelser og lignende er dæmonernes moder og fader.

Jeg oplever at rigtigt mange kan finde inspiration i denne bogs mange eksempler, og jeg så den gerne indført som tvangspensum i psykiatriuddannelsen.

At leve med stemmer
ISBN978-87-990474-2-0
Psyko Visions Forlag