Omkvædet lyder atter at - julen er kommet førend vi véd…

Varmen skal man finde indenfor – og de der er udenfor må stå – udenfor…

Her kan de, som den lille pige med svovlstikkerne, se al herligheden derinde.

Julemanden kommer – mon han har klejner med?

I al fald ikke i gavesækken. Slet ikke hvis man tænker på statens budget i form af Finansloven, som den gavebod der har været åben for mange de tidligere år. Hvis man ikke kan uddele gaver, kan man gøre det næstbedste: Gøre det surt og sværere for en relativt mindre gruppe, så den større gruppe i det mindste kan blive tilfreds med det. Vor store nationalfilosof Søren Kierkegaard bemærkede for mange år siden, at danskernes største fryd er skadefryd…

Vi lukker os endnu en gang lidt mere om os selv. Trods globalisering og dårlig betalingsbalance har vi nok i os selv. Nok er stadig ikke nok…

Julen er traditionernes tid… Især julemusiktraditionernes tid. I år vil jeg dog undlade en næsten fast tradition! Nogle medier taler i meteorologisk forstand om den koldeste jul i 70 år. Også på andre planer er det stadig en kold tid, vi lever i. Alligevel vil jeg i dag ikke koge varm suppe på Kim Larsens version fra Østre Gasværk. I stedet vil jeg pege på MC Einar, som synger overskriften og omkvædet som fast juletradition. Jul – det er cool. MC Einar kunne have været en ganske velhavende mand med den sang.

Det er han bare ikke. Han havde ikke taget rettighederne til det lille mellemspil i ed. Mellem versene har han taget – eller som det teknisk hedder samplet – en bid fra den amerikanske komponist Leroy Andersons ”Sleighride”. Det gør nu, at arvingerne til for længst afdøde Leroy Anderson smiler bredt på vej hen til banken for at hente en ganske pæn formue. Det må da siges at være surt show for de danske værdier. Det er ikke retfærdigt, men det er der jo så meget, der ikke er i øjeblikket…

Samfundsånden har alt for længe hyldet, at vi har været os selv nok. Der har været langt større fokus på eneren, hvilket ikke i sig selv er forkert. Men det har været på bekostning af mange andre gode værdier. Værdien siden yuppietiden i 80´erne har mere og mere været penge og materielle goder. Økonomisk succes var det altomfattende pejlemærke.

De, der havde ejerbolig, levede højt på friværdien, og de, der boede til leje, måtte mere se på forbrugsfesten udefra. Boligpriserne steg, boligspekulanterne og de andre spekulanter blev beundret og levede mere end højt og fedt. Lige indtil boligboblen og de andre bobler brast. Nu skal prisen betales – også af alle de der ikke var indbudt til festen. Der ligger heller ikke denne gang en ny og kvalitetssikret psykiatripakke under Folketingets juletræ. Sådan som flere psykiatriforeninger og Det sociale Netværk/Psykisk sårbar - som også LAP er en del af, arbejdede for. Endnu en gang må psykiatrien se sig overhalet indenom af kræftområdet. Ingen tvivl om at bedre kræftbehandling også er vigtigt. Men i sådant et rigt land burde det ene ikke udelukke det andet. Under juletræet ligger Kræftpakke 3, men ingen Psykiatripakke 1.

Mens jeg skriver dette lyder en af dagens nyheder at over 300.000 og måske langt flere får ødelagt tænderne af den medicin de er nødt til at spise for at få en nogenlunde livskvalitet. Det er naturligvis psykiatribrugerne. Kræftramte får også tandskadende medicin, men de kan få økonomisk tilskud til tandbehandling, men det kan psykiatriramte ikke. Hvorfor skal psykiatrien altid behandles så stedmoderligt!

Hvorfor er den ikke på finansloven ligeså naturligt som alle de andre - vigtige - områder?

Jeg kan for egen regning tilføje, at det ikke gik som jeg havde ventet, men det havde jeg nu heller ikke ventet…

Nye og flere gamle initiativer på psykiatriområdet bliver mest finansieret af satspuljemidler. Disse midler består af det, som udsatte gruppers overførselsindkomster skulle være forhøjet med. Det er billedligt talt som på Storm P´s tegning med den logrende hund ved det veldækkede spisebord, hvor den korpulente herre skærer halen over og giver den til hunden at spise. Det Sociale Netværk har tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen som formand. Det vil sige at jeg herefter ikke kun behøver henvise til en tidligere statsmand, men en aktiv psykiatriforkæmper, når jeg nu så gerne vil gentage og med frostklar stemme kraftigt bryde ud i: Kan vi ikke gøre det lidt bedre…

Inden næste jul skal der vælges et nyt folketing, som kan skabe en helt ny virkelighed – også for psykiatrien. Der skal ifølge grundloven være valg inden et år. Mit bud er, at der bliver valg til foråret. Der bliver ikke valg om sommeren pga. ferie og rejseaktivitet. Efterår og vinter vil udsætte muligheden for at udskrive valget til sidste frist. Statsministeren har det privilegium at bestemme valgdatoen og vil dermed gøre, hvad han kan for at sætte dagsordenen. Derfor vil han naturligvis helst gøre det på det for ham mest gunstige tidspunkt. Det kan man ikke fortænke ham i. I de senere år hvor medierne i stadigt stigende grad sætter dagsorden, og hvad ”man tænker og taler” om, kan der pludselig opstå en sag, som udvikler sig. Det er ikke mange stemmer – måske 150.000 – på midten, der skal rykke fra blå/højre-fløj til rød/venstre-fløj, før balancen flytter, og der sker et regeringsskifte. Derfor er det sikrest for en statsminister at have så meget frihed og råderum som muligt, som jeg tror, han vil finde i marts/april. Nu skriver jeg ”han” i forhold til statsministerposten. Men vi har indtil nu ikke haft en kvindelig statsminister.

Den første kvindelige minister overhovedet i verdenshistorien var i øvrigt danskeren Nina Bang, som blev undervisningsminister i 1924. Hun blev endda omtalt som ”regeringens eneste mandfolk”. Det var hun i to år, og det varede mere end 20 år, før den næste kvindelige minister kom til i 1947. Jeg synes, at den kommende valgkamp vil være en enestående lejlighed for at stå sammen!

Alle entusiastiske og interesserede som LAP, Det Sociale Netværk, SIND, Bedre Psykiatri, Angstforeningen, Fællesrådet for Psykiatriforeninger i Hovedstaden og så videre. Således at alle større og mindre organisationer samles for at skabe debat, stille spørgsmål og krav til partierne og folketingskandidaterne. Man kan selvfølgelig håbe på, at retfærdigheden af sig selv sker fyldest en dag. Vi er ikke blot inde i en kold, men også en mørk tid. I advents- og juletiden går der godt nok det ene lys op for os efter det andet…

Men håb og tro på den politiske proces er ikke nok. Som vise- og lysmageren Poul Henningsen udtrykte det: ”Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet ikke…” Handling giver forvandling…

De mange psykiatribrugere, pårørende og mange andre fortjener endelig at blive hørt!

Vi er langt mere end en million mennesker/samfundsborgere/vælgere, som er eller bliver direkte berørt. Måske de mange, mange stemmer endelig kunne høres - af især måske de valgte og nyvalgte politikere. Solid vælgeropbakning gør ofte at politikere formås til at ændre standpunkter. Politikerne kunne opdage, at der i virkeligheden er stemmer i at høre efter. Høre efter de mange såkaldt ”svage”, men i min erfaring i virkeligheden stærke stemmer. De berørte kunne røre politikerne til at høre og derefter gøre…

Det ville også være rart at være fælles for noget i stedet for imod - nedskæringer, tvang og andet negativt. Fuglene flyver i flok, når de er mange nok…
Hendes Majestæt Dronningen plejer i sin nytårstale sædvanligvis at sende en hilsen til søens folk. Det kan næppe undre nogen, at jeg i stedet benytter lejligheden til at sende en særlig hilsen til psykiatriens folk! Må vi trodse den mørke tid og målbevidst gå mod lysere og varmere tider…

Fra alle os – til alle jer - ønsker vi en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår!

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi…

Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer selv!

KÆRLIGST MICHAEL