En tidligere TV-vært fortalte om sine op- og nedture.
Sindets dag er en begivenhed, der hvert år sætter fokus på de sindslidendes vilkår. Forstået på den måde, at der er foredrag, boder og des lige rundt om i landet. I Odense blev den markeret ved hjælp af foredrag i rådhuset samt stande udenfor, der repræsenterede forskellige foreninger.
Den tidligere TV-vært Henrik Dahl stod for et af foredragene indenfor. Henrik Dahl har i øvrigt skrevet en bog om sin sygdom, den bi-polære lidelse. Jeg skal love for, man nemt kan forestille sig, at han kan være manisk; han var et festfyrværkeri på scenen, hvor han talte både højt og hurtigt. Meget hurtigt. Det hele startede, da han var studievært på TV- udsendelsen ”Rabatten”. Den korte version af historien var, at han havde en «kort lunte». Han eksploderede grundet bagateller, som fx. når man på redaktionsmøderne foreslog noget tåbeligt til TV- programmet, som at købe to store murerbaljer i et byggemarked, tape dem sammen og lave hul i dem. På den måde havde man et «bur», man kunne transportere hunde i. Store hunde. Enhver ved da, at man ikke kan putte en stor hund ind i et «bur», og man kan slet ikke bære en Grand Danois (verdens største hund). Hvis den skal transporteres, beder man Fido om at hoppe om bag i Station Car’en. TV-programmet gik netop ud på at komme med forslag til billige og/eller gode løsninger til dagligdagen. Hans raseriudbrud gjorde, at han blev fyret fra Danmarks Radio.
Depressionen kom bagefter manien. Han lå derhjemme, totalt passiv og havde knapt nok kræfter til at børste tænder. Men hans «temperament/mani» eksploderede også over for hans børn, som da barnets mor skulle være væk nogle dage, og han skulle passe på poden. Men datteren ville have, at mor skulle være der. «Hvornår kommer mor igen?» blev den lille ved med at plage om i det uendelige. Til sidst mistede Henrik fatningen og skreg ind i hovedet på barnet: «Kan du da ikke fatte, at mor først kommer om et par dage!». Som han konkluderede i foredraget: Dér var datteren alene i et 200 kvadrat meter stort hus, sammen med et «monster». I de efterfølgende år fór pigen sammen, hver gang han bad hende om noget, som fx.: ”vil du række mig saltet?” Det havde sat et meget negativt præg på hende. Men i dag er de bedste venner igen.
Medicin har virkelig hjulpet Henrik Dahl, så hans råd til folk var at tage medicinen - hvis det ikke virker, kan man bare smide det i papirkurven. En anden person som medicinen også hjalp, var en vestjyde, som var en knudemand af rang - han var virkelig indelukket. Henrik mødte ham til et møde, hvor sindslidende mødtes jævnligt for at tale om deres situation. Henrik foreslog ham, at han skulle prøve medicinen, og hvis den ikke virkede, ville han give en fin middag ude i byen. Efter et stykke tid kom Vestjyden tilbage og gav Henrik et stort knus - medicinen havde virkelig hjulpet ham, han var blevet et nyt menneske. Det er en af grundene til, at Henrik tager rundt og holder foredrag, så andre kan lære af ham, at de skal afprøve medicinen, som virkelig kan hjælpe. Han tager stadigvæk medicin, og som han sagde: «jeg har aldrig haft det bedre».
