Endnu engang er overskriften et citat af PH – forfatteren og lysmageren Poul Henningsen. PH har dog igen citeret fra Shakespeares skuespil Stormen. Endnu engang står også julen for døren, men til gengæld er der nu mindre kontrol med grænserne. Der er tilsyneladende rester tilbage fra ”noget- for-noget”-politikken. Vi lever i flere verdener og flere tider – en af dem er illusionernes. Nogle illusioner er gode at bevare. Især for børn i juletiden. Andre illusioner falmer eller falder helt væk, efterhånden som man bliver ældre og måske ikke klogere, men dog forvirret på et højere niveau. Nogle illusioner gør ondt at miste og andre er livstruende. Som Henrik Ibsen skriver: ”Tager du livsløgnen fra et menneske, dræber du det”.

En del af julens dna er at det er officiel tid til, at ”vi skal være gode mod hinanden”. Gode mod fuglen på sin kvist og manden på sin rist. Gode mod store og gode mod små – og især gode mod de, der ikke har det så godt som andre det meste af året. Det er en del af julens essens, at alle skal være gode mod alle. Især som nævnt de ”værdigt trængende”. Hvis man – imod sit inderste skal være djævlens advokat – kan decembers trang til godhed være som at starte dagen med et smil - så er det overstået. Måske man skulle skabe en (folke)bevægelse med inspiration i ”Alice i Eventyrland”. Eller som den hedder i nyoversættelse ”Alice i Undreland”. Der er der en fyr, som holder ”unbirthday”, med det enestående (gode) argument at der hvert år er 1 fødselsdag og 364 ikke-fødselsdage, så derfor er det naturligvis langt bedre og klogere at fejre sidstnævnte. Bevægelsen skulle så advokere for, at vi skulle være endnu bedre og endnu mere gode de resterende 11 måneder. I frivilligheds-, social og godhedsverdenen mener de heller ikke, at der bliver mangel på aftagere af alt godt, gode hensigter og støtte fra gode hjerter. Som de noget bittersødt siger, er der nød nok til alle…

Hvad du ønsker, skal du få…

Sådan synger vi under træet i ”Højt fra træets grønne træ”. Jeg er ked af at bryde også den illusion. Vi får ikke altid, hvad vi ønsker os… Sådan er det juleaften og resten af årets dage, men også efter et folketingsvalg. Lige så sikkert som julens indtog, skal den til enhver tid siddende regerings finanslov fremlægges og vedtages. Siden sidst har vi så fået, hvad lidt over halvdelen af vælgerne ønskede – et nyt regeringsflertal. Jeg skrev sidst om valgløfter om psykiatrien på finansloven og ikke via satspuljer og om 2 milliarder ekstra til psykiatrien. Håbet er stadig lysegrønt, men mens træerne taber de grønne blade og skoven i øvrigt falmer, er tallene i Finansloven blevet til realiteter. Det gode er, at i 2012 er der afsat 50 millioner til at fjerne den grænse, der hidtil har gjort, at kun unge under 38 år var berettiget til gratis psykologhjælp. Af andre større beløb, som den nye regering har prioriteret at afsætte til psykiatriområdet, kan nævnes 20 millioner kroner til ekstra sengepladser og 20 millioner til hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske problemer. Milliarder blev det altså ikke til, og psykiatrien kom ikke som lovet på Finansloven. Julen er ikke som sådan på finansloven. Det skulle da lige være penge afsat til institutionelle julefrokoster og juletræer - og hvis julen bliver hvid – grusning og snerydning. Ved den foranstående højtid er der særligt én meteorologisk situation, som indgår i julesange og børns længsler. Bliver det en hvid jul igen i år? Statistisk set skulle der ikke være chance for det, for vi har allerede de sidste par år haft så meget hvid jul, så det statistisk set er mere end nok. I mange år var den mest spillede melodi i verden: White Christmas af Irving Berlin. Mange har blot ikke hørt det tekstlige forstykke, hvori fortælles at sangen foregår i Beverly Hills, LA. Her må jeg inddrage egne erfaringer og indvende, at Beverly Hills er et ganske varmt sted med palmer og tropiske tilstande det meste af året. Således kræver det ikke engang drømme, men noget nær mirakler, for at den del af Californien bliver snedækket af andet end vat og candyfloss. White Christmas er også kommet i utallige versioner på dansk. De fleste er tro i håbet om det hvide. Shu-Bi-Dua ville dog hellere have en rap jul.

Mens jeg sidder her og i bedste miljørigtige stil har temperaturen lidt under det behagelige. Nogen skal jo passe på verdens tilstand! Især når resten af verden og dens førende politikere glemte papirerne og løfterne et eller andet sted i Bella Centret for et par år siden i Hopenhagen. Ozonlaget bliver stadig mere hullet og faretruende… Alligevel drejer samfundsdebatten sig mere om, hvor mange penge fra Sovjetunionen en DKP-formand fik for 20 år siden - og at Ole Sohnlaget derfor er blevet tyndere. Jeg har det som den engelske statsmand Winston Churchill, at jeg til hver en tid er parat til at blive martyr, men at jeg foretrækker mit martyrium udskudt så længe som overhovedet muligt. Men lidt martyr er man vel altid, så midt i mit skriveri, hvor jeg prøver at holde hovedet koldt og hjertet varmt, er det alligevel, trods idealismen, lidt vel koldt. Så er det, at jeg tænker på en gammel radiostemme fra tiden før Radio 24/7 – også kaldet ”Berthelsen og Brøggers venner”, hvor alle de andre med de rigtige meninger fra København, Tisvilde og omegn udlever deres radiodrømme. Radionavnet, jeg tænker på, er Claus Walther, som engang i 60´ & 70´erne var den store radiostjerne i den eneste danske radio med bl.a. de meget populære udsendelser ”Hvornår var det nu det var” og ”Morgennisserne”. White Christmas hed i hans udgave simpelthen: ”Jeg drømmer om en varm juli”… Det kunne man da godt drømme om en kold vinter. Claus Walther sang og skrev i øvrigt sammen med sin kone en anden klassiker, især spillet og sunget på denne tid af året og særligt den 31. december. Sangen var meget populær i tiderne før ABBA indtog nytårsløjerne med ”Happy New Year”. Walthers bud lød: ”Tak for alt i det gamle år!” og efterfulgtes af de gode ord: Tak for hele dit værd – Tak fordi du var god mod mig - når jeg var modløs og tvær”. De ord maner til eftertanke! Vi skal være gode mod hinanden, selvom vi kender hinandens mindre gode sider. Vi skal elskes når vi mindst venter det, men har mest brug for det… For en sikkerheds skyld gør det hellere en gang for meget end en gang for lidt. Ligesom i pakkelegen og gaveræset må man give for at modtage. Sand kærlighed er ikke blot en varm hundehvalp, men også at give i stedet for at modtage.

Trofaste læsere har sikkert bemærket, at jeg har en ganske særlig evne til at forudse folketingsvalg. Jeg begiver mig ikke af med at læse i kaffegrums – jeg drikker også kun sjældent kaffe. Men med erfaringerne fra før valget i erindring vil jeg, med en ung mands mod og en moden mands erfaring, kaste mig ud i det store, allerede nævnte spørgsmål: Bliver det en hvid jul i år?. Vil den hvide sne atter lægge sig under ski og kælke – og over sund og bælte? Meget mod min vilje og lyst må jeg skuffe: Vinteren bliver mild og snefattig! Det bliver koldest i december og januar, men afslutningen på vinteren bliver betydelig mindre. Temperaturen forventes at blive 1,8 grader, og det er 0,5 grader varmere end normalt i december, januar og februar. Forudsigelsen bygger på 40 forskellige prognoser, men hovedparten viser en top på 1,5 grader over normalen. Jeg bygger i øvrigt især min vejrprognose på, at tilstanden i havet på den nordlige halvklode er næsten identisk med tilstanden i oktober 2008, hvor vinteren var moderat kold. Sig ikke at jeg ikke har dækket mig ind eller gjort mit forarbejde…

Men uanset hvad jeg eller andre siger eller skriver, skal man ikke tro på alt, der står i avisen. Det bekræfter med al uønskelig tydelighed mine mange år i branchen. Nogle gange fristes jeg til at mene, at det er med journalistik som med pølser og politik. Man skal helst ikke vide, hvordan det er blevet til. Der er al mulig grund til at drømme – både om en hvid vinter, et bedre samfund, en betydelig bedre psykiatri, bedre politikere og på alle måder medvind på fortov og cykelstier. En sydamerikansk revolutionshelt sagde engang: Lad os være realistiske! Lad os tro på drømmen. Jeg er selv sentimental og barnlig nok til at drømme i søvne og selv i mere vågen tilstand. En af mine yndlingsmelodier er da også: ”When you wish upon a star”. Eller på dansk: ”Når du ser et stjerneskud – er det himlens sendebud”. Juleevangeliet og vinterhimlen er fuld af stjerner, man i en stille stund kan drømme til…

Her til slut vil jeg gøre afslutningen julekort. Dronningen sender traditionelt en hilsen til søens folk. Jeg vil sende en hilsen til psykiatriens folk! Vi er ved bladets, min klumme og årets slutning – og endnu en gang og for efterhånden i mere end 11 år i træk, tiltager jeg mig det privilegium på hele Landsforeningen LAP´s og egne vegne, at ønske alle – og jeg mener alle – også dig! Måske især DIG: Fra alle os til alle jer – ønsker vi en rigtig glædelig jul og et mere end godt nytår!

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi. Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer selv!

Kærligst Michael