Jeg har, som psykiatribruger i 35 år, fået kemisk medicin i lige så mange år. Jeg har aldrig haft gavn af den, men trods det kunne jeg efter et stykke tid ikke undvære den. Jeg blev hundesyg, når jeg skulle ud af én slags for at forsøge med en ny slags. For mange typer medicin er blevet prøvet i årenes løb, alle uden held og alle med livskvalitetsnedsættende bivirkninger.

For 25 år siden fik jeg endelig modet og energien til at begynde at prøve alternativ behandling, samtidig med at jeg stadig fik den etablerede medicin. Men det var faktisk ikke så nemt, som jeg stærkt troede og håbede på. Jeg prøvede forskellige massagetyper, healing, blomstermedicin, homøopatisk medicin mm. Intet hjalp, men jeg bevarede håbet på, at det nok skulle lykkes en dag. Det gik undervejs op for mig, at lige så mange forskellige psykiatribrugere der findes, lige så mange forskellige former for alternativ behandling skal der til for at nå et resultat.

Men det lykkedes sgu. Jeg sad en dag hos en ny veninde og læste i hendes alternative blad, hvor der bl.a. var annoncer for en del behandlere. Jeg fandt tilfældigvis en, der boede tæt på, hvor jeg boede. Hende havde min veninde hørt godt om. Så jeg ringede og fik en tid. Det var en type massage og healing, som jeg ikke havde prøvet før. Der gik selvfølgelig et stykke tid, før der skete en stor fremgang. Men så gik det også stærkt. Aldrig havde jeg haft det så godt før, og jeg smed, sammen med min privatpraktiserende læge, halvdelen af min kemiske medicin. Samtidig gik jeg fra at være gennemsnitlig indlagt halvdelen af hvert år, til overhovedet ikke at være indlagt i 9 år.

På et tidspunkt flyttede jeg og afbrød kontakten med min behandler. Det gik godt et par år, men så pludselig gik det stærkt nedad igen. Jeg prøvede en lokal behandler, der udøvede en anden behandlingsform. Men det gav intet resultat. Det endte brat med stærkt selvdestruktiv adfærd og indlæggelse. Det må hertil tilføjes at denne indlæggelse var den første, jeg nogensinde har haft den mindste nytte af.

Efter jeg er blevet udskrevet igen og er flyttet i botilbud, har jeg, trods afstanden, taget mig sammen til at opsøge min gamle behandler igen. Og jeg har igen rigtig god effekt af massagen og healingen.

Jeg vil bare hermed sige: KOM I GANG. Og tab ikke modet. Der findes også en type alternativ behandling, der kan hjælpe dig og give dig et godt liv.

Jeg får stadig kemisk medicin og tror aldrig, at jeg når dertil, at jeg kan undvære den. Skaden er sket, jeg er afhængig af den. Jeg ville bare ønske, at man i den etablerede psykiatri brugte endnu mere alternativ behandling, end man gør nu.

For trods alt er der kommet lidt mere gang i det, især i socialpsykiatrien visse steder.

Held og lykke!