En normal til en linje, står vinkelret på en anden linje. Den hælder ikke, er ikke skæv, men lige på - vinkelret. Kort: en normal.

Nogle gange er man nødt til at skrå over en vej for at nå hurtigere frem. Nogle gange, sætter man sit komma forkert og kommer på den måde til at skabe en sjov sætning. Nogle gange blev man flov og pinligt berørt, fordi man slog en skævert...

Med en forstyrrelse i personligheden længes man mod et holdepunkt i livet. Man oplever sig selv med skam. Man oplever indefra, at jeg`et rødmer ved sin egen iagttagelse. At rumme en forstyrrelse er uendeligt krævende. Men kan du rumme mig, kan jeg måske også. Det hele startede for snart mange år siden. Eva rakte Adam et æble fra visdommens træ, hvis frugter gav de spisende evnen til at se sig selv. Adam og Eva rødmede af deres nøgenhed, og det gør mange stadig, årtusinder efter ekskluderingen fra Edens Have.

Rummede Adam Eva? Hvorfor skammede han sig over sin nøgenhed? De var jo kun de to! Måske fordi vi altid dømmer os selv, ser os selv med andres øjne. Vi opdager vores mangler gennem andre.

Kærlighed og rummelighed. “Jeg kan rumme dig,” kan man måske mumle, uden at grine svedent. Men tør jeg spørge nogen om de kan rumme mig?

Jeg tror, jeg vil aflevere æblet tilbage til Eva og bede hende om at smide det ved træets rod. Vi vil vel altid være ekskluderede fra vores uvidenhed, indtil den dag, hvor visdommen ikke består i at se på sig selv gennem de øjne, vi tror andre har, men i sit stille sind rumme det, man aldrig helt kan forstå - et andet menneske...

Med venlig Hilsen
Terkel Winther
Slotsgade 8 4tv, 2200 København N
mobil - 5270 1521