Mange pårørende til sindslidende oplever sig sat udenfor i forhold til deres kære, når de følger en behandling i det psykiatriske system. Dette til trods for, at et hav af både udenlandske og danske undersøgelser peger på vigtigheden af pårørendeinddragelse.
”Jeg husker ikke at være blevet inddraget som pårørende, hverken i forhold til min bror, som har skizofreni, min søster som har maniodepressivitet, eller min far som fik samme diagnose i 2007”. Martin Mortensen afholder i dag foredrag omkring i landet, om dét at være pårørende, og forsøger at opfordre andre pårørende til at turde lukke op og række ud efter hjælp og støtte.
”Mit håb er, at min egen beretning kan hjælpe andre. Det er ubetinget min motivation for at åbne op og fortælle om min opvækst”.
Pernille Bjørk Andersen husker tilbage på de mange indlæggelser på psykiatriske afsnit: ”Der manglede hele elementet af involvering af min familie. Det var som om de stod på sidelinjen og ikke fik muligheden for at byde ind med deres vinkler og erfaringer. Det oplevede jeg til gengæld i høj grad, da jeg i 2006 kom på en psykiatrisk afdeling, som netop var begyndt at indføre principperne for Åben Dialog. Hvilken befrielse det var for mig. Nu blev det hele et samspil i stedet for envejs-kommunikation fra behandlere til mig!”.
EKSPERT-UDTALELSE: Overlæge Jes Gerlach ”Det er efterhånden uden for diskussion, at det kan skabe positive resultater at involvere pårørende til sindslidende, eftersom alle undersøgelser fortæller os, at pårørende kan spille en helt afgørende rolle. I mange tilfælde er det faktisk svært at stille en ordentlig diagnose uden de pårørendes viden og erfaringsbase. Ydermere gælder dette for alle diagnoser”, fortæller overlæge og stifter af Psykiatrifonden Jes Gerlach.
Kilde: Information, juni 2011
Åben Dialog:
Modellen opstod i Finland i start 1990’erne, og bygger på
7 principper for behandling af psykiatriske patienter:
1 Hurtig igangsættelse af terapeutisk forløb
2 Opbygning af netværk omkring patienten
3 Fleksibilitet i behandlingen
4 Behandler-ansvarlighed
5 Behandlingskontinuitet
6 Tolerance og tillidsopbygning – og
7 Dialogbaseret udredning
Kilde: Videnscenter for Handikap og Socialpsykiatri