Lad mig først slå fast at det er rart, når LAP-medlemmer læser vores blad og gider kommentere det, der er skrevet. Som Frands Frydendal gør det i dette her nummer. Men det han skriver om landsledelsesberetningen og om mig, passer simpelthen ikke! Landsledelsesberetningen (LL) er et kompromis imellem, hvad de forskellige LL-medlemmer vil havde med - hvad, der skal fremhæves etc., og derfor er det ikke en enkelt person, der får lov til at skrive den.

Personligt kunne jeg godt havde tænkt mig, at den var strammet betydeligt op angående selvransagelse, især ud fra det der var sket i LL-10 og LL-11.

Christian Martin har sagt til mig, at de politiske uoverensstemmelser var så store i LL-10, at man måtte gøre dem til personlige uoverensstemmelser for ikke at sprænge det hele. Noget der også i det første halvår af 2011 har præget Landsledelsen.

Men at jeg havde andre ønsker til beretningen, gør ikke, at den var løgnagtig, som Frands påstod gentagne gange på Landsmødet. Og derfor kom vi aldrig i gang med debatten. LL og jeg måtte jo bruge al tiden til at tilbagevise Frands’ usandheder, om at vi havde løjet i beretningen.

Og ligesom på Landsmødet, vil jeg igen bede dig Frands nævne bare et enkelt punkt, hvor vi i LL har løjet. Det kunne du ikke dengang, og heller ikke i din artikel i dette nummer fremkommer du med noget konkret; for der er jo ikke noget at komme efter.

At jeg kunne havde fremlagt et forslag om selvransagelse, det viser bare, at du Frands ikke ved noget om ledelse og forretningsgang i en forening. Diskussion om selvransagelse skal være under LL- beretningen, og da der trods alt står noget om selvransagelse i den, var der god mulighed til at debattere det. Men du valgte, at kalde os løgnere, i stedet for at tage en seriøs debat om det, der var fremadrettet til gavn for LAP. Sådan som f.eks. Christian Martin gjorde det i hans meget konstruktive spørgsmål angående juristen. Så hvem ødelagde debatten?