Den 10. oktober var også i år udnævnt til psykiatriens dag i Danmark samt en stor del af den vestlige verden. I Odense foregik arrangementet på rådhuset, hvor der var foredrag og musik, alt sammen med emner, der relaterede sig til de sindslidendes eller rettere sagt psykisk sårbares verden.
Et af foredragene omhandlede opstart af en angst- og depressions-skole i byen. Instruktør Gitte Grundahl Ottesen fortalte om den. Det man skal lære om, er bl.a. at lave en humørdagbog: hvad der gør én i godt humør, lære om hvad der er ens ”triggere”, altså hvad der gør én angst eller deprimeret, samt handleplaner for at man kan komme op igen, når dykket kommer. Der kan læses mere om skolen på www.odense.dk/pio.

Som rosinen i pølseenden havde man hyret Chris MacDonald. Han var så populær, at man måtte afvise folk i den store sal, idet antallet ellers ville komme over brandmyndighedernes grænse. Chris er en amerikaner, der er flyttet til landet for 14 år siden, så han taler stadigvæk med amerikansk accent samt har en USA attitude, det vil sige, at han siger tingene overdrevet hørt med danske ører. Men her i foredraget var det dog en fordel, da han skal ”performe”, altså netop sige tingene karikeret. Jeg skal love for, han havde folk i sin hule hånd. Det er sjældent at publikum morer sig så godt under foredrag. Man kunne ikke andet end at blive i godt humør, både af hr MacDonald samt folks latter i salen. Meget af foredraget gik på, hvordan han som amerikaner ser på os danskeres måde at bruge sproget på. Fx er udtrykket ”ingen ko på isen” (der er ingen problemer) en forunderlig måde at sige det på. Overskriften på hans foredrag kunne være: ”En amerikaner ser på danskerne ude fra”. Han kom bl.a. ind på, at en ko tygger drøv, det vil sige, at den tager indholdet i sin mave op igen for at tygge på det. Han mente, at danskerne har en tendens til at gøre det samme i overført betydning, altså beklage sig. Når der ikke er mere at beklage sig over, tager de det, de har sagt, og ”tygger drøv” på det igen. Det hele blev sagt på en sjov og underholdende måde samt underbygget med primitive men sjove tegninger af en ko med mave og indhold. Efter det foredrag forstår man godt, at Chris MacDonald er så meget i medierne.

På billederne kan man tydelig se, at hans ansigtsudtryk er alt andet end ”stoneface”, han er god til at overdrive, så selv folk på bageste række fanger signalet.