I år 2001 afholdt LNS - Landsorganisationen Natur Sundhedsrådet en konference om alternativ behandling i psykiatrien i Valby medborgerhus. Bl.a. var Eva Lydeking-Olesen tilstede med et foredrag om glutenintolerance og mælkeintolerance og om proteinernes påvirkning af hjernen gennem en utæt tarmvæg, der betyder at halvt fordøjede proteinkæder går direkte over i blodbanerne og dermed giver symptomer som svarer til de symptomer, der registreres ved skizofreni. Tankeforstyrrelser og psykotiske træk hos patienten.
Jeg gik hjem og fortalte min psykiater om disse iagttagelser og fik opbakning til at gøre min kostændring fuldstændig og være konsekvent med udelukkelse af visse kostemner fra min kost alle ugens 7 dage og ikke bare de 6 af dagene. Faktisk 365 dage om året – jeg blev meget konsekvent til stor irritation for omgangskredsen, som syntes det blev umuligt at tilberede mad, der matchede mine behov. 1 år efter droppede jeg faktisk det sidste medicin og har ikke været indlagt siden, før den tid var indlæggelsesfrekvensen mindst hvert andet år, og desuden tog jeg forebyggende medicin. Faktisk havde jeg allerede fået oplysninger om mine kostproblemer hos en kiropraktor og kinesiolog i 1985, der ikke kunne forstå, at min ryg blev ved med at volde problemer og skred sammen på trods af både hans støttende behandlinger og ihærdig træning. Der var imidlertid ingen støtte fra psykiatriens side under min første indlæggelse. Tværtimod tvang de mig på almindelig kost og medicin.
En medicin som jeg senere skulle erfare var udviklet på baggrund af kostforsøg på Rigshospitalet. Et forsøg der i øvrigt gik delvis i vasken da, man glemte at tage højde for, at patienterne både fik bragt fødeemner fra pårørende og selv gik i kiosken og købte ind.
I en årrække tog jeg en lille dosis Serenase dagligt – det lindrede mine smerter i ryggen og spændinger i nakken og gjorde, at jeg ikke var småpsykotisk. Forklaringen kom den dag – hvor en psykiater fortalte mig, at Serenase var det psykofarmika, som indeholdt de fleste antihistaminer, der neutraliserede den forkerte kost jeg indtog. Havde psykiatrien lyttet til mig i 1985, havde jeg sparet 17 år i medicinsk behandling i psykiatrien og adskillige tvangsindlæggelser, medincinrecepter, talrige samtaler med psykiater, psykologer, sygeplejersker og plejepersonale, psykosociale foranstaltninger fra kommunen. Og tillige været en flittigt arbejdende revisor med større skattebetaling end min førtidspension i dag giver anledning til. Men jeg havde heller ikke stået her.
Det har vist sig, at en langsom udfasning af glutenholdige og mælkeholdige produkter fik min hjerne til at opføre sig normalt – det kan høres på min stemme, ses på mine tekster og fremgår af min formuleringsevne, hvis jeg får fødeemner indeholdende gluten og mælkeproteiner. Og i denne sammenhæng skal man huske, at ris også indeholder gluten – dog en form som flere kan omgås end den, der findes i hvede.
En anden hjørnesten var, at jeg begyndte at udfase sort peber, gurkemeje og citron – årsagen var egentlig et forsøg på at opfylde en kostplan, som var udarbejdet efter en blodprøve, der var udført af allergilæge Lene Høj. Tilsyneladende gør sort peber, at jeg sover dårligt eller slet ikke får søvn, at jeg føler min hjerne bliver forstyrret tankemæssigt og føler mig frustreret. Konsultationen hos Lene Høj var en udløber af et besøg hos en plastikkirurg, der ikke ville gøre noget ved min arrede overkrop – for der var stadig udbrud af bumser - små bylder, og det mente hun var kostrelateret allergi. Siden har det vist sig, at selv små mængder mælkeprodukter fremkalder bumser hos mig. Jeg blev her også anbefalet økologisk kost – det var ikke nyt, for det dyrkede vi faktisk hjemme. Og ja det er på mange måder bedre – en ting er indholdet af forskellige stoffer, som man kan måle. Men stressede kulturplanter – bære stressen med ind i vores krop. Mange psykiatriske patienter slås med hudproblemer – der altså er tegn på kostrelaterede allergier – hvis man tillader sig at generalisere mine erfaringer.
I 1998 blev jeg arbejdsløs og tænkte – nu vil jeg gøre noget for mig selv på kostfronten. På det tidspunkt var det eneste måltid, jeg altid spiste hjemme, morgenmaden. Den blev erstattet af en grøntsags-suppe med et udvalg af urter fra min egen have. I den forbindelse brugte jeg altid et blad lavendel – det, havde jeg nemlig læst i Marcussens urtebog, var en urt mod sindslidelser. I flere andre sammenhænge stod der, at den var giftig og ikke måtte indtages, men jeg gjorde den iagttagelse, at lavendel indgik i den ægte Herbes provance krydderiblanding og antog derfor, at den ikke kunne være så giftig. Siden er jeg blevet klar over, hvor stor betydning lavendel har for at holde mit sind i balance. Og at det er vigtigt med små mængder – da større mængder f.eks. 20 blade virker meget forstyrrende på hele kroppen. Vi taler her om en mængde, som ikke en gang svarer til en spiseskefuld – der kan fremkalde fysiske og psykiske forgiftningssymptomer. Jeg har erfaret, at vilde urter – ukrudt - har langt mere krudt i sig end de dyrkede, kunsten er bare at anvende dem i passende mængder og sammensætninger.
Mette Hamanns urtedeller blev min inspiration til, hvordan man laver et velafbalanceret urtebrød af vilde urter og dermed får en daglig mængde urter, der tilgodeser den psykiske balance og som samtidig giver energi til et virke med et højt aktivitetsniveau. Jeg har igennem årene fundet frem til min egen blanding af kosttilskud, der tilgodeser min krops særlige behov. I den forbindelse har jeg faktisk brugt min praktiserende læge til at kontrollere mit blod for indholdet af D-vitaminer, kalk, B-vitaminer og i øvrigt hver gang, der er fundet en ubalance i forbindelse med stofskifte, nyretal, levertal eller lignende, forsøgt at finde en vej rundt om det i forhold til indtaget af mineraler, vitaminer og fokus på kostændring. Carsten Vagn Hansens skriblerier har i den forbindelse været til stor hjælp, ligesom jeg har læst mange andres vinkler på dette emne. Det har flere gange vist sig, at ændring i indtag af kalk, har kunnet rebalancere min psyke. Samspillet med lægen har i disse tilfælde vist sig givende, om end jeg må tilstå, at hvis jeg ikke selv var i stand til at lytte til min krops behov, ville rådgivningen fra lægens hånd have været værdiløs.
Min egen ihærdighed for at lære at forstå kroppens reaktioner har været væsentlig, men jeg håber at lægerne efterhånden bliver bedre til at formidle den viden og bruge de redskaber, som de på dette område har. Jeg har igennem årene stiftet bekendtskab med mange af vores kostguruer – det første var nok Julia Vøldan, der købte mine forældres første parcelhus i 1970 og stiftede sin berømte helseskole. Den gang var jeg 5 år. Tænker tilbage på en tid på vegetarisk kost, der førte nærmest maniske tilstande og ubalancer ved fuldmåne med sig. Min konklusion er, at jeg skal have en vis mængde protein for at kunne fungere, og at det lettest fås fra kød. Især har oksekød vist sig at være en god kilde. Glemmer aldrig det år, jeg købte en halv økologisk kvie, der var blevet nødslagtet, fordi den havde kravlet i et pæretræ og brækket benet. Da havde jeg min egen tatar direkte fra fryseren – en nem måde at få hurtig mad.
I øvrigt er en god tatarsalat en genial måde at få et måltid på eller en forret. Og det giver en god ballast til et stabilt blodsukker i helt op til et døgn efter indtaget – naturligvis afhængig af mængden. Er man manisk eller hurtigkørende kan det være en god idé med en oksesteg. Jeg foretrækker, at min kost er blandet godt sammen. Og det er vigtigt for mig at have tid til at tygge den ordentligt, har dog lært at supplere med tyggegummi, der kan sikre, at maven får tilstrækkelig spyt – enzymer til fordøjelsen.
I mange år troede jeg, at sukker var en god energikilde – at kulhydrater var godt for kroppen og nødvendigt, for at jeg kunne fungere. Det er meget vigtigt at skelne mellem hurtige og langsomme kulhydrater og den effekt, det har på insulinspejlet. Hvor nemt det hurtige sukker kan føre til humørsvingninger og følelsesudbrud – eller ligefrem depressive tilstande. Sukker kan bruges til at trøste sindet, men det giver nærmest bagslag – så det, man var ked af, kommer endnu mere i fokus bagefter. Jeg oplever, at det kan virke beroligende på kroppen, så jeg kan falde til ro og sove.
Talrige samtaler med Jonna Dejbjerg har tilført mig stor viden om, hvordan man bør sammensætte sin kost og selv forsøge sig frem med små ændringer hen over tiden. Maven skal tilpasses ny kost, og det tager sin tid. Og i dag foretrækker jeg en whisky i en kande vand fremfor mange andre drikkevarer. Dette både fordi en lille smule whisky forbedrer smagen af vandet, men også har en gunstig effekt på fordøjelsen og hele min mave-/tarmfunktion. Det var i øvrigt Inger-liss Christoffersens råd for år tilbage – drik aldrig rent vand – blot tilsætning af lidt kaffe eller andet gør underværker på, hvordan det optages i kroppen og påvirker maven.
Det kan ikke understreges nok, at kostomlægning er individuel og man skal lytte til sin egen krop, lære og forstå signalerne. Vi reagerer forskelligt og er forskellige, respekt om dette. Kosten har en basal betydning for, hvordan vores krop fungerer både psykisk og fysisk, men de andre basisbehov skal også tilgodeses - opfyldelse af drømme, sociale relationer, fysisk aktiv krop og seksuelle behov.
Opskrift på urtebrød:
I al sin enkelhed består urtebrødet af 20 æg, 1 dl olie, 1 teskefuld salt, ½ dl. Husk, 1 tsk knust bukkehornsfrø, 10 - 20 urter - ca. 1 spiseskefuld af hver fint malet til mel, fint malede hørfrø, græskarkerne, solsikkekerner, hampefrø og evt. nødder, mandler, quinoa, chia-frø, amarant eller andre lignende glutenfrie frø. Det hele røres sammen til en lind grødmasse, der hviler i mindst 6 timer, sættes ud på en bageplade med bagepapir og bages ved varmluft 150 grader i en forvarmet ovn i 35 min. Urtebrødet kan spises alene eller som almindeligt brød med pålæg.
Urterne udvælges efter, hvilke man p.t. føler behov for at indtage og kan bygge på en viden, man har om de enkelte urter eller en skøn blanding. Det kan både være tørrede blade eller blomster-dele. Tørrede rod-dele kan også anvendes, men det har jeg endnu ikke gjort så meget erfaring med.
Urtebrødet kan holde sig et par dage på køkkenbordet, en uge i køleskab og flere måneder i fryseren.
Opskrift på tatarsalat:
Tatarsalat kan bestå af hakket oksekød, fintsnittet hvidkål, salat, bladfennikel, julesalat, fint revet peberrod, olie, hybenpulver, kapers, æggeblomme, revet gulerod. Rørt sammen eller blot lagt i små bunker på en tallerken.
