LAP’s indflydelse på den fremtidige indsats over for mennesker med psykiske lidelser

Regeringens psykiatriudvalg

I april 2012 nedsatte regeringen et psykiatriudvalg, der skulle komme med et bud på den fremtidige indsats ikke kun i selve psykiatrien, men også på det sociale, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige område. Udvalget fik en meget bred sammensætning med repræsentanter for diverse ministerier og faggrupper og med flere foreningsrepræsentanter, herunder LAP. Udvalget barslede i oktober med rapporten: ”En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser.”

Igennem de ca. 1½ år har jeg (som det eneste udvalgsmedlem med erklæret patienterfaring) repræsenteret LAP i udvalget. Jeg har også deltaget i kortlægningsgruppe 2, som har beskrevet og vurderet udviklingen m.h.t. diagnoser, behandlingsmuligheder, tvang, retspsykiatri mv. og i to af de mindre arbejdsgrupper, henholdsvis vedr. tvang og vedr. sammenhæng og kontinuitet på tværs af sektorer. Udover at deltage i en lang række møder og arrangementet har udvalgsarbejdet bestået i at nærlæse og forholde sig til 1000-vis af siders rapporter og bilag og udarbejde eller fremskaffe en række skriftlige bidrag om Åben Dialog tilgang, ordningen med Personligt Ombud i Sverige/ Skåne, Tvang, Retspsykiatri, Psykologordninger på ungdomsuddannelserne mv. Et af LAP’s kollektive medlemmer, bladet Outsideren var desuden repræsenteret i arbejdsgruppe vedr. Patient/ borger- og pårørendeinddragelse ved redaktør Klavs Serup Rasmussen. Undervejs i udvalgsarbejdet har jeg som LAP’s repræsentant haft et frugtbart samarbejde med udvalgets formand og udvalgssekretariatet og især med repræsentanterne for SIND, Bedre Psykiatri, SUS, Foreningen Det Sociale Netværk (Poul Nyrup) og psykiater Klaus Müller-Nielsen.

Hvordan gik det så?

Selv om jeg gerne havde set, at udvalgsarbejdet og rapporten overordnet havde taget udgangspunkt i borgerens/ brugerens/patientens rettigheder og muligheder og i mindre omfang kom til at handle om myndighedernes behov for styring, koordinering og standardisering, synes jeg faktisk det er lykkedes ganske godt at få en række af LAP’s mærkesager med i rapporten og i udvalgets anbefalinger. Der har selvfølgelig også været en del ”kameler” at sluge undervejs. Det er ikke muligt her i bladet at give en detaljeret fremstilling af alle de LAPmærkesager, vi har fået med i rapporten og anbefalingerne. Interesserede læsere opfordres til at sende mig en mail eller tjekke LAP’s hjemmeside for en mere detaljeret gennemgang. Man kan også selv rekvirere udvalgsrapporten og bilagsrapporterne ved at ringe til Schultz Boghandel (4322 7300). Et resume af rapporten kan desuden hentes på sundhedsministeriets hjemmeside (www. sum.dk)

Sprogbrug:

I det meste af rapporten er begreber som ”psykisk syge” og ”psykisk sygdom” blevet droppet til fordel for nogle efter min opfattelse mere rummelige og acceptable begreber: mennesker med psykiske lidelser og/eller psykiske vanskeligheder.

Begrebet ”socialpsykiatri” anvendes ikke mere som betegnelse for den kommunale indsats på området, bl.a. med den begrundelse at det virker stigmatiserende og begrænsende. I stedet anvendes de bredere begreber: ”den sociale og psykosociale indsats”.

Vigtige indsatsområder og anbefalinger i udvalgsrapporten

• Øget fokus på rehabilitering, recovery og selvbestemmelse.
• Omtale af og anbefaling om lettilgængelige psykologordninger på ungdomsuddannelserne.
• Fokus på nedbringelse af overdødelighed, herunder mere forskning og flere obduktioner.
• Øget opmærksomhed på forebyggelse og behandling af somatisk sygdom.
• Positiv omtale af ordningen med Personligt Ombud i Skåne.
• Anbefalinger om sammenhængende og længerevarende mentorforløb i forbindelse med uddannelse og arbejde.
• Udbredelse af kendskab til og muligheder for rimelig tilpasning af arbejdspladser.
• Grundig omtale og anbefalinger vedrørende ”peer to peer” – ansættelse af og netværksdannelse blandt personer med egen brugerfaring i kommunerne og i psykiatrien.
• Positiv omtale af Udskrivnigsguiden og projekt Vendepunkter/Skolen for Recovery.
• Anbefalinger om bredere behandlingsperspektiv – andet end medicin.
• Positiv omtale og anbefalinger om udbredelse af, uddannelse til og forskning i Åben Dialog tilgangen.
• Fokus på at nedbringe polyfarmaci og på at tilbyde ned- og udtrapning af medicin.
• Anbefaling om at forbedre kvaliteten af journalskrivningen og øge mulighederne for at vi kan kommentere journalens indhold.
• Kritisk omtale af det stigende antal behandlings- og anbringelsesdomme og fokus på at nedbringe antallet og styrke rettighederne på området.
• Fokus på at nedbringe tvangen i psykiatrien, herunder anbefalinger om tvangsfri/bæltefri afdelinger, retsgyldighed af psykiatriske testamenter/ forhåndserklæringer og om at beroligende medicin ikke må bruges som egentlig tvangsbehandling.
• Redegørelse for hvordan særloven om tvang i psykiatrien strider imod Handicapkonventionen.

Hvad kommer der til at ske fremover?

Psykiatriudvalgets rapport er egentlig et oplæg til regeringen, der nu skal i gang med at udforme en langsigtet handlingsplan på området, men allerede i forbindelse med de indgåede forlig om finansloven og satspuljen har man taget fat på at føre en række af udvalgets anbefalinger ud i livet.

I finansloven er der sat midler af til at nedbringe tvangen i psykiatrien med 50 % frem til 2020! Om det så er antallet af frihedsberøvelser og/eller anvendelsen af bælter, tvangsbehandlinger mv. man vil nedbringe til det halve vil forhåbentlig vise sig inden så længe. I satspuljen er der bl.a. afsat midler til forsøg med tvangsfri/bæltefri afdelinger, til forebyggelse af magtanvendelse på botilbud, udbredelse af akuttilbud i kommunerne og til at fremme ansættelse af og danne netværk mellem medarbejdere med egen brugererfaring i psykiatri og kommuner.