Om at vælge livet og finde håbet igen

Det var et godt aftenarrangement, hvor der var over 100 besøgende. Vi så filmen ”Den sidste udvej”. Derefter var der oplæg fra Landskampagnen EN AF OS; Lotte Andersen, der er instruktør til filmen; Eva Agerskov, der medvirker i filmen; Bertel Dam Lind fra Center for Selvmordsforebyggelse; Region Syddanmark og Simon Witting fra Livslinjen.

Derefter var der mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og besøge de forskellige ”boder” med deres materiale.

Grunden til det store fremmøde af besøgende var, at vi i arrangementsgruppen havde lavet et stort forarbejde. Vi havde fået lavet 500 flyers, som de fleste af os fra foreningerne delte ud på gågaden ad flere omgange. Pressemeddelelser blev ligeledes sendt ud.

Samarbejdet om at være arrangør fungerede rigtig godt, og vi har efterhånden lært hinanden godt at kende, fordi det nu er 3. år i træk, vi har stået for dette Sindets Dag arrangement.

På Sinds hjemmeside er der blevet lagt en video fra arrangementet.

Arrangører:
Landsforeningen Autisme, LAP, Sind, OCD foreningen, Depressionsforeningen, Bedre Psykiatri i Vejle Kommune, Idræt i dagtimerne Vejle Kommune, Socialpsykiatrien Vejle Kommune og PsykInfo Region Syddanmark