To modige byrådspolitikere fra Vejle var skydeskiver på LAP’s medlemstræf midt i november. Vi lærte meget både om at arbejde som politiker - og arbejdet som lobbyist.

LAP er jo en politisk interesseorganisation, hvor vi på lokalt og landsplan skal forsøge at gøre psykiatribrugeres stemme gældende! I et dialogmøde fik vi mulighed for at stå ansigt til ansigt med kommunalpolitikerne og spørge løs.

To medlemmer fra Vejle Byråds Voksenudvalg, næstformanden Martin Jensen (S) og Folmer Kristensen (DF) var mødt op. Modige var de. Spørgelystne var vi. Krigeriske, kritiske, vidende, irriterende. I vores roller som lobbyister.

Det spørgelystne LAPpanel viste, at det både kan være en styrke, men også svaghed, at spørge ud fra egne erfaringer med psykiatrien. 

Begge politikere var enige om, at mens man på lokalplan brugte mest energi på de 85% af politikken, man var enige om, var politikken på landsplan ofte præget af at fremhæve uenighed.

Her i artiklen fokuseres mest på de svar, S politikeren kom med. Det var ham, der som næstformand mest talte om kommunens socialpolitiske arbejde.

STOLTE PRINCIPPER FOR VELFÆRD

Martin Jensen (S) fortalte, at han er uddannet murer og til daglig arbejder som formand for 3F i Vejle. Han fortalte engageret om kommunens velfærdspolitik, hvor nøglebegreberne nok var store og lidt voldsomme i deres storladne retorik. Man fik dog også fornemmelsen af, at der banker et ægte engagement i hans socialdemokratiske hjerte for de svages sag.

FOLKETINGSPOLITIK VS. KOMMUNALPOLITIK:

Er det godt, førtidspension er stort set afskaffet?

I dag er det stort set umuligt at få pension som følge af Folketingets reform på pensions- og kontanthjælps området.

- Hvad er din holdning til, at der har været en hård opbremsning i antallet af pensioner og folk i stedet skal have fleksjob – og er fastholdt på kontanthjælpssats i mange år? var et spørgsmål fra salen.

- I Vejle Kommune gør vi det ikke, svarede Martin Jensen. - Men kommunalt burde man i langt højere grad benytte den mulighed, der er i lovgivningen, til at tildele førtidspension i en kortere periode, f.eks. et år. Så havde folk mulighed for at få ro og finde sig selv. Bagefter kunne man så se, om folk var klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er godt at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Fra min egen bekendtskabskreds kender jeg en, der gik ned med flaget. Han har haft stor gavn af at have et fleksjob på et par timer om ugen.

Efter S-politikerens overbevisning er det godt, folk ikke i samme grad som før sættes på førtidspension. Alle har behov for at være med i et fællesskab. Mange af de sociale kontakter, han selv har i livet, kommer fra en arbejdsplads. Er man ude fra de arbejdsmæssige fællesskaber, har man ofte derfor et svagere socialt netværk. Derfor er det godt at forsøge at få fodfæste igen på arbejdsmarkedet.

LAP-TILHØRERE: ILTRE OG UREGERLIGE

Som altid når der er LAP folk samlet, var der også en del fejlskud. F.eks. hvor spørgeren spurgte ind til hospitalspsykiatrien, selv om repræsentanten var kommunalpolitiker, og derfor ikke havde noget med hospitalspsykiatrien at gøre. Der var også en del selvoplevede personhistorier uden almen relevans hverken for de fremmødte politikere eller de andre tilhørere. Men debatten blev styret godt og kompetent igennem af LAP’s konsulent Karl Bach. Han gav både et vist råderum men skar også igennem, når spørgsmål og kommentarer kom for meget på afveje. På godt og ondt var debatten i sin form et udtryk for, at man som psykiatribruger ofte har svært ved at skelne egen personlig lidelseshistorie fra det, der er interessant i en politisk sammenhæng.

Når man arbejder politisk, kan man spørge sig selv: Hvordan skaber jeg interesse hos en anden? Hvordan får jeg politikerne til at flytte? Hvordan tænker politikere? Det gælder om at skabe en god stemning på mødet for at få sin politiske agenda igennem. Mødet mellem politikere og LAP-medlemmer blev i sig selv et skoleeksempel på, hvad brugerbevægelsen på godt og ondt har at slås med.

KOMMUNALT: FOR FÅ VARME HÆNDER?

Et debatlystent medlem fra Sjælland havde observeret, at man ofte i kommuner lavede flere og flere lag af ledere og mellemledere, hvilket kostede en hulens masse penge, mens servicen til borgerne blev dårligere. Gode og kompetente medarbejder blev flyttet opad i det organisatoriske hierarki og væk fra “gulvet” på væresteder og boformer. Uuddannede medhjælpere eller mindre kvalificerede blev tilbage i den direkte borgerkontakt.

Den kontakt, som ellers skulle være det vigtigste! Martin Jensen (S) bemærkede, at han da selv havde tænkt, om der ikke skulle være færre søjler for at sikre en bedre borgerbetjening. Borgerne har jo tit mangeartede og forskellige problemstillinger at slås med, hvor for mange strukturer kommer i vejen. Han mente ikke, at borgerne skulle jages fra et sted til et andet men sikres en sammenhæng i den betjening, han/hun møder i kommunen.

HVAD KAN POLITIKERE BRUGE LOBBYISTER TIL

LAP er jo en organisation med et ønske om at lave netværk blandt mennesker med erfaringer fra psykiatrien. Vi har også et ønske om at øve politisk indflydelse. Et spørgsmål fra salen var derfor: - Har du nogle anekdoter om, når lobbyister arbejder professionelt men også eksempler på, når det er helt udueligt? Martin Jensen (S) havde ja-hatten på og var ikke meget for at snakke om dårligt lobby-arbejde.

Han sagde dog til en vis moro, at det er en fordel, man ikke kom med en negativ tilgang. I stedet skal man møde sin politiker med en positiv attitude. Som lobbyist gælder det om at være positiv, kritisk og konstruktiv.

En god lobbyist er ikke nødvendigvis enig med én. Men én der kan bringe virkelighedens perspektiv og foreningens erfaringer fra det levede liv ind i det politiske arbejde. Som politiker kan man jo ikke være alle steder eller vide alt – og derfor er det godt, der kommer input fra forskelligartede aktører.

RÅD TIL LOBBYISTER - PÅ LANDSPLAN OG LOKALT

Som LAP medlem kan man altså hjælpe politikerne. Hvis man kontakter dem og giver dem det, de har behov for. Efterfølgende opsummerede flere LAP medlemmer deres erfaringer fra politikermødet og fortalte om egne erfaringer med, hvad der er virksomt i arbejdet som lobbyist.

• Du skal ikke fokusere på din egen historie. Gør det alment.

• Når du snakker med en politiker, så snak om det store billede, ikke det lille billede og din egen historie. Politikerne interesserer sig for de store linjer.

• Husk, du skal have politikerne i tale først. Vær konstruktiv og stil åbne spørgsmål: Hvad, hvordan, hvor. Så kan man langsomt forberede sig på at give dem konkrete input.

• Pas på det ikke lyder, som om man står og klynker.

• Hvis vi er for oprevne, så er det måske grund til, at politikerne ikke lytter til os.

• Men vi skal også lære politikere og personalet at behandle os ordentligt.

• Tal til politikerne på en konstruktiv, gerne morsom måde. Sig f.eks.: “jeg undrer mig”, så de ikke føler sig angrebet.

• En politiker sagde til os: “Jeg vil gerne, at I kommer til os, når det er noget negativt. Aviserne bruger vi til at udbrede de positive historier. “

• Man skal gøre sig synlig og kendt i politikernes bevidsthed: Én havde engang holdt en festtale ved et spadestik ved etableringen af et nyt sygehus.

Talen blev holdt med alvor og blev godt modtaget af politikerne. Næste gang man mødes, bliver man så hørt på med en helt anden seriøsitet.