At kunne håndtere pressen er en fordel for alle foreninger. På den baggrund havde Landsforeningen Af nuvæ- rende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) hyret to fra kommunikationsbureauet Retorika, der skulle give os redskaber til at komme i kontakt med pressen. Her er hvad de sagde i en ”bouillon terning”.
KONTAKT MED PRESSEN
For at komme i pressen skal man kende deres ”landskab”, altså hvad der skal til, for at de vil trykke historien. Første grundregel er, at det er en nyhed, den må gerne handle om problemer, katastrofer, konflikter samt være vigtig for mange. Selve formen skal man også tænke på. Kort og præcist, med det vigtigste først. Til med skal man kunne vurdere, hvilket medie den passer til. Et det lokalt eller landsdækkende? Et personligt forhold til en journalist er at foretrække, samt at rose journalisten, så som ”jeg har med glæde læst dine spændende artikler om…”. ”Den slags roser kan vi altid lide”, sagde en, der selv har været journalist. De fleste pressemeddelelser bliver arkiveret lodret, historierne kommer ofte fra fagblade samt andre medier, tit kører de hele ”medie-møllen” igennem i løbet af en dag.
KONKRET FORSØG FOR AT OPNÅ KONTAKT
Efterfølgende skulle deltagerne selv prøve at komme med en overskrift til en pressemeddelelse. En foreslog ”Medicin er fup”. Den slags overskrifter er efter Retorikas mening dog alt for ”skinger”, folk lukker ørerne, var konklusionen. De mente, at det for øvrigt gælder for mange af foreningens hidtidige pressemeddelelser. Et andet generelt problem med LAP’s pressemeddelelser, er at man ikke får sympatien med dem, LAP forsøger at hjælpe.
Som eksempel fremhævede Retorika en pressemeddelelse, hvor en sindslidende var blevet dræbt af politiet, grundet at han løb efter dem med et hævet samurai sværd. LAP’s pressemeddelelse omhandlede utilfredshed med drabet. Men som de sagde: ”hvem har sympatien i befolkningens øjne?” Det har politiet, ikke galningen med det hævede sværd. Det gælder med andre ord om at aflæse folks ”mind-set” en form for psykoanalyse. Hvad tænker masserne?
NU ER KONTAKTEN OPSTÅET
Når man så har fået kontakten til presse, skal man tænke på, hvordan man præsenterer sig. Hvis emnet er generelt om psykiatrien i Danmark, skal man udtale sig som værende medlem af LAP’s landsledelse – hvis det derimod handler om, hvordan det er at være sindslidende, skal der stå at man selv er sindslidende.
Grunden er, at der er mere ”vægt” bag ved, når ens titel er tættere på det emne, man fortæller om. Også selv om det er det samme, man siger.
Man kan sætte trumf på ved at sige noget, som man ikke forventer fra den kant. Som f.eks. da SF’s daværende formand Villy Søvndal sagde at ”Hizb ut-Tahrir kan skrubbe ad helvede til”. Hvis det var Pia Kjærsgaard, der havde sagt det, ville ingen huske det nu. Man ville mene, at hun igen var efter de fremmede…
MÅDE ARTIKEL BYGGES OP PÅ
Hvordan er mange artikler bygget op? Som eventyr, med offer, helt samt skurk. Eksemplet på det er, da den thailandske pige LM blev sendt hjem til Thailand med sin mor, grundet at moderens danske mand døde. Skurken er politikkerne, helten det danske folk og pressen, som lagde pres på, ofrene er selvfølgelig LM og hendes mor. Det eventyr endte lykkeligt. De fik lov til at komme tilbage. Konklusionen er, at man skal komme med historier, hvor der er et ”offer”, som man kan få sympati for.
Konklusionen på hele dagen var, at LAP fik et kærligt spark over skinnebenet. Kursisterne fik et indblik i journalistikkens verden, og fik kendskab til de mentale redskaber, som alle bruger inden for pressen. På den baggrund kan man nemmere ”spille med dem”, give dem godbidder der gør, at ”de bider sig fast i bollen”