Møde i LAPs hjemmesidegruppe, mandag d. 18. maj 2009 kl. 11.30 på LAPs sekretariat, Store Glasvej 49, 5000 Odense C.


Deltagere: Jan Andersen, Lars Mogensen (webmaster)
Afbud: Karl Bach Jensen, Lise Jul Pedersen.
Anders Larsen har meldt sig ud af gruppen.

1.    Valg af ordstyrer.

Ingen ordstyrer, da der kun var to deltagere.

2.    Valg af referent.

Lars var referent.

3.    Godkendelse af referat fra sidste møde.

Referat fra 25. juni godkendt. Der blev ikke afholdt møde i september, som vi regnede med, og dette møde er derfor det første siden juni 2008.

4.    Godkendelse af dagsorden.

Godkendt.

5.    Statistik over besøg på hjemmesiden (og på debatsiden).

Lars fremlagde. Konstant ca. 350 unikke besøg pr. uge. Af søgeord er det især ord som ”arbejdsmarked” og ”flexjob”. Gennemgang af de mest besøgte sider (ingen overraskelser).
Debatforum ikke så velbesøgt. Måske skyldes det at indlæg skal godkendes.

6.    Valg af fremtidigt webhotel.

LAP bruger Scannet. Vi ved intet om sekretariatets mails, kalendersystemer osv., som også vil blive påvirket af at flytte domæne.
Scannet Mini koster nu 86 kr pr. måned. Scannet Pro, som indeholder de nødvendige tekniske faciliteter, koster 311 kr. pr. måned for 100 mb plads. Gigahost har f.eks. over 5000 mb plads, og til 20 kr. pr. måned, men det er besværligt og usikkert at skifte.
Lars kontakter Scannet for et tilbud med de nye krav.
Jan skriver derefter en kort ansøgning til Landsledelsen.

7.    Skal hjemmesidegruppen fortsætte?

(Hvis ja, hvad skal arbejdsopgaverne være – ny beskrivelse til hjemmesiden?)

Reelt kun Jan i gruppen. Gruppen skal helst fortsætte, men det kræver flere medlemmer.
Ny beskrivelse nødvendig: Søgefunktion er på siden, domæner til grundforeninger er oprettet, debatforum er opbygget, kalenderen er der, links skal organiseres evt. med ”sprogflag”.
Ny beskrivelse: ”Gruppens opgaver er at vedligeholde og videreudvikle hjemmesiden i samarbejde med webmasteren”.
Beskrivelsen ændres til ovenstående efter landsmødet.

8.    Hvad er status for hjemmesiden pt.?

Den fungerer. Der mangler at blive overført en masse fra den gamle side. Dette skal gøres.

9.    Hvordan skal idéen om en sektion for medlemmer (med adgangskode) føres ud i livet?

Forslag til retningslinjer for hvad der skal være i den ”åbne” og den ”lukkede” afdeling:
Referater og medlemsbladet skal være lukkede, på nær det allernyeste.
Medlemmerne skal se det som en fordel.
Der skal være ét kodeord for alle medlemmer – hvordan sendes dette ud?
Vi afventer strategiplanen på landsmødet, da idéen om denne opdeling af hjemmesiden ikke længere er nævnt i planen.

10.    Hvad mangler der på hjemmesiden?

•    De gamle dokumenter fra den forrige side. Medlemsbladet som PDF.
•    En tekst på engelsk, der forklarer hvad LAP er.
•    Der er nogle grundforeninger, der stadig linker til indhold på den gamle side, f.eks. indmeldelsesblanket.
•    Arbejdsgrupper skal laves som en liste, ligesom referaterne.  Der skal være et link til referaterne for gruppen.
•    Nedlagte og inaktive arbejdsgrupper bør stadig figurere på siden. Bør laves som en ny liste.
•    Gamle pjecer der stadig er relevante. Psykiatrisk testamente De fire midtersider i et særskilt dokument. LM fik eksemplarer med hjem.
•    Nyhedsarkiv.  

11.    Evt.

Ikke nået


Mødet sluttede 15:40