Referat af møde i LAPs hjemmesidegruppe 29. september 2004

Mødested: LAPs sekretariat, Odense

Til stede:

Robert Feldhütter (webmaster)
Eva Rasmussen (sekretariatsleder, særligt inviteret - for 3. gang i træk)
Lise Jul Pedersen
Alfred Sloth Knudsen
Jan Andersen (referent)

Afbud fra:

Michael S. Adamsen
Thoridt Allermand
Jakob Dahl

1. Valg af ordstyrer

Alfred blev valgt.

2. Hvordan har jeg det for tiden

Intet referat fra dette punkt.

3. Valg af referent

Jan blev valgt.

4. Godkendelse af dagsorden

Lise foreslår et punkt 10: Gensidig linkning

Alfred foreslår et punkt 11: Debatforum

Herefter godkendt.

5. Godkendelse af referat fra sidste møde

Godkendt.

6. Timer og økonomi

Robert har ikke brugt mange timer siden sidste møde.

Beløbet på ca. 500 kr. til opgradering (som der var lidt tvivl om sidst) ér et engangsbeløb.

7. Statistik over besøg på hjemmesiden

Robert medbragte statistik fra og med februar 2004 og frem til mødets dato.

8. Opfølgning fra sidste møde

Vedr. vort forhold til firmaet Headline:

Lise har medbragt et svar fra foreningens jurist (Erik Olsen). Heraf fremgår ikke klart, om han er informeret om/har forstået, at vi ønsker at ophæve handlen/aftalen med Headline under alle omstændigheder.

Eva laver sammen med juristen et udkast til et brev herom til Headline. Samtidigt undersøger Lise vore muligheder for at klage via forbrugerklagenævnet. Derefter snakker Eva og Lise sammen om det videre forløb, herunder evt. overdragelse af sagen til landsledelsen eller formandskabet.

Vedr. fremtidig opdatering af hjemmesiden

Evas prioriterede liste over hjemmesidens dele med Roberts forventede tidsforbrug (handlingsplanen) var ikke blevet udsendt til gruppen. I stedet udleveredes den (dog uden tidsforbrug) på dagens møde.

Vedr. e-mail-adresser: Evas oversigt viser, at ti adresser er i brug. Adressen webmaster@lap.dk er ikke aktiveret, og adressen bladet@lap.dk er et alias, der omdirigeres til en anden adresse.

Da Robert ikke kan vurdere, hvilke ønsker om ændringer på hjemmesiden, der er legitime, skal e- post til adressen webmaster@lap.dk gå til sekretariatet (Eva), som videresender de relevante/legitime ting til Robert til udførelse.

Eva udbygger oversigten med navne og funktioner på brugerne af de ti adresser og sender den til landsledelsen til orientering sammem med oplysning om, at der er fem ledige adresser, og med spørgsmålene: Er der nogen, der ønsker en af disse adresser? Er der behov for yderligere adresser?

9. Fremtidig opdatering af hjemmesiden

Eva og Robert fortsætter samarbejdet efter modellen fra sidst. Robert demonstrerer det praktiske arbejde for Eva, så hun kan overføre gamle dele af hjemmesiden til den nye hjemmeside. Inden næste møde forventes alt eksisterende materiale at være tilgængeligt på den nye hjemmeside.

10. Gensidig linkning

Lise har fået en forespørgsel fra PR-gruppen om, hvorvidt vi er interesserede i et samarbejde, hvor vi linker til andre hjemmesider, der så til gengæld linker til vores.

Vi fastholder beslutningen fra et tidligere møde om kun at linke til hjemmesider, der er relevante for psykiatribrugere/besøgende på LAPs hjemmeside. Vi er dog indstillet på at operere med to "slags" links: Dem vi kalder stramt redigerede links (svarende til de nuværende, som er samlet aF Karl Bach Jensen) og hvad vi vil kalde løst redigerede links. Derfor inviterer vi Hanne Løvig og Birte B fra PR-gruppen med til vort næste møde, hvor vi så håber, at de vil komme med et oplæg eller en liste over sådanne links.

11. Debatforum

Alfred har haft kontakt med en debatforumsbruger med ideer og ønsker til vort fremtidige debatforum. Jan har ligeledes indhentet ideer og ønsker fra brugere.

Det nye debatforum prioriteres fortsat lavt i forhold til de øvrige dele af hjemmesiden, men vi tager det op som et punkt på dagsordenen til næste møde.

12. Evt. (herunder fastsættelse af næste møde)

Næste møde: Torsdag d. 13. januar 2005 kl. 17.00 på LAPs sekretariat i Odense.

Hanne Løvig og Birte B inviteres til dette møde. Det er pt. uvist, om Eva kan/skal komme til næste møde.