Til stede var Karl Bach, Lise Jul, Hanne Wiingaard, Jan Andersen og Lars Mogensen

Valg af ordstyrer.

Jan blev valgt som ordstyrer.

Personlig runde/præsentation.

Intet referatfra dette punkt

Valg af referent.

Lars blev valgt som referent

Godkendelse af referat fra sidste møde.

Referatet godkendt uden bemærkninger

Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen godkendt

Forbrug af timer og penge på hjemmesiden.

Der er budgetteret med 10 timer pr. måned, men webmasteren er ikke i nærheden af dette timetal.

Statistik over besøg på hjemmesiden.

Webmasteren havde ikke forberedt dette punkt, da det blev sat på dagsordenen samme dag. Der er over 100 unikke besøg pr. dag på siden. Webmasteren sender detaljerede statistikker til hjemmesidegruppen snarest.

Opdatering af hjemmesiden indtil overgang til ny hjemmeside.

Længere debat om censur af LAPs debat på hjemmesiden, der blev indført i december 2007. Det var en fejl at hjemmesidegruppen ikke blev informeret om ændringerne. Selvom der ikke var enighed på mødet, er begrænset censur nødvendig. Det skal stå tydeligere på debatten/retningslinjerne at indlæg skal godkendes før de offentliggøres. Det tilstræbes at indlæg godkendes senest næstfølgende hverdag, hvilket også skal skrives i retningslinjerne.
Kalender og medlemsblad på siden ikke opdateret. Diskussion af de forskellige procedurer ved opdatering. Webmaster får fremover tilsendt bladet med posten, og reagerer selv, hvis han ikke modtager bladet elektronisk fra trykkeren.
Sekretariatet bruger i øjeblikket en elektronisk kalender (OWA) til bl.a. booking af mødelokalet. Hvis webmasteren fik adgang til denne, kunne kalenderen opdateres lettere og oftere.
Arkivet skal holdes ajour og opdateres.

Diskussion af oplæg til ny hjemmeside.

Et skriftligt oplæg fra Jan blev diskuteret. Siden skal være et udstillingsvindue for LAPs holdninger og arrangementer samt en kollektiv hukommelse for LAPs medlemmer. Design og indhold skal adskilles og der blev diskuteret mulighederne for et intranet. Diskussion om hvorvidt tovholdere og grundforeninger selv skal kunne opdatere deres egen del af siden. Mange grundforeninger har allerede deres egen side, og vil nok ikke benytte sig af LAPs tilbud.
Skal alle referater og andre opdateringer ind over sekretariatet? Hvem skal kunne opdatere siden? Ingen enighed opnået om disse spørgsmål.
Der ligger allerede et forslag til ny side, som Landsledelsen har givet grønt lys. Lars laver et forslag til hvad der skal gøres, en tidsplan og et udførligt budget ud fra ovenstående diskussioner. Dette er klart senest fredag den 15. februar.

Næste møder.

Næste møde i gruppen er onsdag den 12. marts 2008 kl. 16.00 i Odense.

Evt.

Hanne indskærpede at alle bilag fra arbejdsgrupper skal indsendes inden 14 dage.