Referat fra Sommerlejrgruppens møde den, 20. februar 2012 i Laps lokaler på Glasvej i Odense.

Til stede var: Gunver, Erik, Jack, Rene, Jan, Inger og Birgitte

1. Valg af referent og ordstyrer.

Til referent blev valgt Birgitte og ordstyrer blev valgt Jack.

2. Godkendelse af referat fra sidste møde.

Referatet blev godkendt med en enkelt rettelse. Der stod Helle Vingård men Helle hedder Hanne og Wiingaard.

3. Yderligere dagsordenspunkter end de her nævnte.

Ingen.

4. Nyt fra landsledelsen.

Intet.

5. Siden sidst.

Vi mangler tallene fra budget for 2012 men her i skrivende stund har vi samlet  Budgettet ud fra Laps regnskab 2011 og det drøfter vi på næste møde.

Trygfondens tilskud for 2012/2013

Der var intet nyt

Hellebjerg

Der er sket en drastisk stigning i prisen for at være på Hellebjerg 2012 faktisk 40% så vil blev enige om at prøve at finde et nyt sted til afholdelse af sommerlejr 2012 Det arbejder vi på og Gunver, Erik og Birgitte tager sig af Sjælland,Lolland og Falster mens Jack, Rene, Jan og Inger tager sig af Jylland. Vi blev enige om at give det 14 dage inden vi bestemmer os.

Telefonlister på sommerlejrgruppens medlemmer

Gunver retter til og sender til os på mail inden næste møde

6. Budget

Blev lavet på sidste møde og ligger hos Karl. I skrivende stund er budgettet blevet sendt til sommerlejrgruppens medlemmer og drøftes til næste møde.

7. Deltagerhenvendelser/ Erik Gunver

Et medlem har forespurgt om der er mulighed for kørestolsbruger som ellers er selvhjulpen. Det vil der være på Hellebjerg men pt. må vi afvente til vi ser hvor sommerlejren skal afholdes.

Der har også været forespørgsel om en far med sin 12 årig datter. Erik mente ikke vi kunne fravælge nogen da det er Laps holdning at alle kan deltage.

8. Aktiviteter på Sommerlejren

Der vil være et postkort værksted som vil være fremme hele tiden men der vil også blive faste tider hvor Merethe vil vise hvad der kan blive ud af karton m.v.

Bankospil lørdag aften efter maden. Dette skulle gerne ryste os lidt sammen nu vi lige er kommet. Birgitte sørger for Banko materiale og hver deltager i sommerlejren skal medbringe en pakke til max 20 kr.

Der vil blive en skattejagt med fine præmier.

Og der vil som sædvanlig også blive en heldagsudflugt. Den venter vi med at beslutte til vi ser hvor vi kommer til at være.

Som sædvanlig skal der også være nogle Lap leje hvor vi skal have det sjovt og samtidig konkurrere lidt. Til dette vil der være fine præmier om aftenen til vinderne.

Så skal der være hygge omkring bålet om aftenen med sang og måske musik. Deltagerne opfordres til at tage diverse instrumenter med og Inger og Birgitte vil lave nogle sanghæfter med sange som nok de fleste kender.

Og Så skal der selvfølgelig også være den store festaften med god mad og masser af hygge. Dette bliver om onsdagen og til denne aften vil der komme et tremands orkester ved navn Just4Fun band som vil spille, synge og spille op til dans til den næsten lyse morgen.

Hvis der skulle være nogen som er morgenfriske vil Birgitte gå morgentur i området hver morgen fra 7.15 og til vi skal spise morgenmad.

9. Eventuelt.

Vi undersøger muligheden for at leje cykler. (hviler lige til vi ser hvor vi skal være)

Rene undersøger priser på bustransport ( også når vi ved hvor vi skal være)

Næste sommerlejrmøde bliver den 2. april 2012 og afholdes i Laps lokaler på Glasvej i Odense fra kl. 12.30